Vigtig kamp for andetholdet
Inden kampen er Fremad Amager på tredjesidstepladsen med ni point, mens Rønne følge ligeefter med syv point. Den bornholmske klub har dog kampe færre.
»Grundet måden KBU har valgt turneringsformen på, så er kampen i morgen sindssyg vigtig for begge hold. Vinderen vil nemlig med sikkerhed få tre point med over i nedrykningsspillet, som starter om to uger«, forklarer holdets cheftræner Kenny Thorup, der må se bort fra to af de vigtige brikker til kampen.
»Vi har desværre både Silas (Sarrouw Jensen - red.) og Lukas (Brunton - red.) ude med brækkede fødder, som begge skete i sidste uge«, fortsætter cheftræneren, der også ser tilbage på de to første kampe, der har sluttet med en 0-5-sejr over FC Udfordringen og et 5-1-nederlag til Hvidovres andethold. Begge kampe blev afviklet på fremmed græs.
»Vores to første kampe har været lidt som nat og dag, ligesom modstanden også var. Heldigvis vandt vi den “rigtige” kamp, hvis man kan sige det, da det med stor sandsynlighed gør, at vi får tre point med i nedrykningsspillet«.
»Jeg synes vi har set gode ud i hele opstarten. Vi har en klar måde at stå på banen på, og hvordan vi vil spille fremad banen. Det skulle gerne udmønstre sig i, at vi bliver svære at slå, og samtidig gøre at vi får skabt en masse chancer. Den største forventning er dog helt klart, og vores placering in mente, at vi arbejder hårdere end modstanderen i hver kamp og vil det mere end dem«, pointerer Kenny Thorup.
»Efter vores kamp forleden, så har jeg en klar forventning om, at vi har 14 spillere. der kommer sultne ud til kamp, og forstår vigtigheden af at vi får tre point kæmpet hjem. Vi glæder os i hvert fald«, afrunder andetholdets cheftræner, der har følgende spillere med til kampen:
Victor Osbæck Paevatalu
Oliver Jonas Clemmensen
Christian Koch
Christopher Rebmann
Eske Sveinsson Anderberg
Nicklas Olabi
Ali Kareem Al-Roubai
Joakim Machon
Mikkel Verlis
Emil Vincent Jensen
Yunus Leo Tazelli
Rennar Koc
Samir Abdalas
Nicky Due Rasmussen