Menu

Adfærdskodeks for Boldklubben Fremad Amager

  1. Formål og omfang
    Dette adfærdskodeks skal sikre, at alle kan færdes trygt i Fremad Amager - på og uden for banen. Kodekset gælder for alle med tilknytning til klubben: medlemmer, spillere, trænere, ledere, frivillige, forældre og gæster. Det gælder ved træning, kampe, stævner og sociale arrangementer, på klubbens område og på klubbens digitale platforme.

    Kodekset supplerer klubbens børnepolitik. Hvor børnepolitikken retter sig mod arbejdet med børn og unge, fastlægger dette kodeks de generelle adfærdsrammer for alle.
  1. Sådan omgås vi hinanden
    Vi taler ordentligt til og om hinanden. Vi behandler medspillere, modstandere, dommere, trænere, frivillige og gæster med respekt - også når vi er uenige, og også når følelserne er i spil. Fodbold lever af engagement, men engagement må aldrig blive til utryghed for andre.
  2. Nultolerance over for trusler og vold
    Klubben accepterer under ingen omstændigheder:
  • Fysisk vold eller trusler om vold.
  • Trusler mod nogens familie, ejendom eller sikkerhed.
  • Chikane, mobning, systematisk nedværdigende adfærd eller hærværk.
  • Diskrimination eller krænkelser på baggrund af køn, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.

    Trusler og vold behandles altid som en selvstændig, alvorlig sag - uafhængigt af den konflikt, der måtte ligge bag.
  1. Alkohol og rusmidler
    Man må ikke varetage opgaver for klubben - herunder træning, kampe, vagter og kørsel - i beruset eller påvirket tilstand. Indtagelse eller besiddelse af euforiserende stoffer i klubbens regi medfører øjeblikkelig bortvisning, og salg/køb af stoffer på klubbens område anmeldes til politiet. Særlige regler for trænere og ledere i arbejdet med børn og unge fremgår af klubbens børnepolitik.
  2. Klubbens lokaler og udstyr
    Klubbens lokaler, faciliteter og udstyr bruges kun til deres formål og efter aftale. Man retter sig efter anvisninger fra bestyrelse og administration om brug og adgang.
  3. Hvis kodekset overtrædes
    Enhver med tilknytning til klubben kan og bør henvende sig til bestyrelsen ved mistanke om eller kendskab til brud på kodekset. Bestyrelsen har pligt til at tage henvendelsen alvorligt og handle på den.

    Bestyrelsen afgør, hvilken konsekvens en overtrædelse skal have. Afhængigt af grovhed kan det være:
  • En mundtlig eller skriftlig påtale.
  • Midlertidig bortvisning fra klubbens område eller aktiviteter.
  • Udelukkelse (eksklusion) efter vedtægternes §4 stk. 4.

    Ved grove tilfælde - herunder vold og trusler - kan bestyrelsen skride direkte til bortvisning eller eksklusion. Et udelukket medlem kan efter vedtægterne §4 stk. 5 forlange udelukkelsen forelagt førstkommende generalforsamling til prøvelse.
  1. Offentliggørelse
    Dette adfærdskodeks er til enhver tid tilgængeligt på klubbens hjemmeside. Nye medlemmer, forældre og frivillige henvises til kodekset, når de tilknyttes klubben.
  2. Godkendelse
    Adfærdskodekset er godkendt af bestyrelsen den 16/8 2026
Luk