Menu

Opdatering omkring COVID-19 fra DBU

image
Miroslav Ostojic
09. juni 2020 kl. 09:12
Med de nyeste retningslinjer fra Kulturministeriet og DIF er det muligt for fodboldspillere på alle niveauer at spille kampe igen. Det er den sidste dimension, der nu betyder, at fodbolden for alvor er tilbage efter Corona-nedlukningen.

Nu kan vi åbne mere op!

De opdaterede retningslinjer betyder blandt andet:

  • Det gældende forsamlingsforbud lyder nu på maks. 50 personer. Derfor må der ikke være grupper større end dette. Hvis der er flere grupper til stede på fodboldanlægget, skal man sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør en samlet gruppe. Der skal være mindst 2 meter mellem hver bane. Det er fortsat muligt at inddele en 11-mands-bane i fx fire 5-mands-baner med minimum to meter imellem.
  • Aktører skal fortsat lade være med at have unødig kropskontakt, og derfor er highfives, gruppekram og den ellers obligatoriske hilsen før kampen ikke tilladt.
  • De nye retningslinjer betyder også, at klubhuse og omklædningsfaciliteter igen kan åbne, dog skal der være særligt stort fokus på rengøring her.
  • Der skal fortsat skiltes med grafikken for Fodboldens Corona-regler, så de tidligere retningslinjer skal tages ned, og de nye hænges op.

Læs om de opdaterede retningslinjer her:
https://www.dbu.dk/klubservice/fodboldens-corona-regler/

 

DBU:
https://www.dbu.dk/nyheder/2020/juni/kampbolden-kan-trille-igen/