Mindeord: Henning Lauritsen

Fremad Amager vil gerne mindes en mand, der betød noget helt særligt for vores klub og for Amager.
Mindeord:
Fremad Amager vil gerne mindes en mand, der betød noget helt særligt for vores klub og for Amager.
Henning Lauritsen – for mange kendt som Flytte Henning eller Henning Flyt.
Efter længere tids sygdom har vi desværre måtte tage afsked med Henning.
Han var et kendt ansigt på Amager, hvor han byggede sin flytteforretning, Fagfolkenes Flytteforretning – i dag kendt som Fag Flyt.
Hennings store passion var sport – især fodbold og især Fremad Amager.
I årtier stod han på lægterne, og senere trådte han ind i klubbens maskinrum som medlem af 1. holds bestyrelse og som sportschef.
Med Fagfolkenes Flytteforretning var han i mange år en af klubbens største sponsorer. Nogle vil endda sige, at Henning var en af årsagerne til, at Fremad Amager undgik konkurs i en svær tid.
For alt det Henning gjorde for Fremad Amager, blev han i 2014 hædret med klubbens sølvnål.
Han efterlader et stort tomrum – men også et stærkt minde om loyalitet, ærlighed og kærlighed til sporten og fællesskabet.
Henning – tak for kampen og for alt, hvad du har gjort for Fremad Amager.
Du vil altid være en del af vores historie. Hvil i fred
Æret være Hennings minde.
Hennings begravelse finder sted tirsdag den 30. september kl. 12.00 i Filips Kirke, Kastrupvej 55, 2300 Kastrup.
Efterfølgende inviteres til mindesammenkomst i Tårnby Selskabslokaler, Præstefælledvej 18, 2770 Kastrup.