Menu

VisitFootballs Sportslegat

image
10. december 2019 kl. 07:25
VisitFootballs Sportslegat uddeles årligt til sportsudøvere og studerende, som støtte til dygtiggørelse inden for en bestemt sportsgren på kortere eller længere udlandsophold.

VisitFootball ønsker at støtte danske sportsudøvere, som rejser til udlandet for at dygtiggøre sig. Formålet er at yde støtte til at fremme Danmarks position inden for elitesport.

VisitFootballs Sportslegat uddeles som støtte til rejser til udlandet, hvor studerende eller sportsudøvere har det primære formål at dygtiggøre sig inden for en bestemt sportgren. Herunder ydes der også støtte til studerende på studierejser/udveksling i forbindelse med et studie, hvor sport udgør en væsentlig del af opholdet. Opholdet skal have et væsentligt element at træning og dygtiggørelse, der ydes ikke støtte til udlandsophold om udelukkende har et konkurrencemæssigt formål.

Støtten ydes til enkeltpersoner og ikke til foreninger/skoler/klubber eller lignende.

Hvem kan ansøge?

VisitFootballs Sportslegat kan, i forbindelse med udlandsophold, ansøges af:

  • Studerende (hvor sport udgør en væsentlig del af et udlandsophold)
  • Sportsudøvere (hvor opholdet ikke udelukkende har et konkurrencemæssigt formål, men hvor træning og dygtiggørelse udgør en væsenlig del)

Der er ingen aldersmæssige krav eller krav til uddannelsesniveau. Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark kan ansøge legatet.

Legatbeløb

Hvert år den 1. oktober uddeles kr. 5.000,00 (næste uddeling er den 1. oktober 2020).

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er hvert år den 1. september kl. 12.00 (næste ansøgningsfrist er den 1. september 2020). Alle ansøgere modtager svar senest den 15. september 2020.

Sådan ansøger du

Ansøgninger modtages udelukkende via formularen til højre på denne side. Inden for tre hverdage sendes bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.

Ansøgninger til udlandsophold for personer under 18 år, skal indsendes af forældre/værge.

Der kan ansøges til alle fastelagt fremtidige rejser, samt til allerede foretagede rejser, der har fundet sted samme år som næstkommende legatuddeling.

Ansøgningen skal udfyldes fyldestgørende med vedhæftet dokumentation for rejsen.

Sådan vurderes din ansøgning

Ud fra nævnte kriterier vurderes alle ansøgninger. Ophold med specifikke og motiverede rejseformål, som er tidsmæssigt fastlagt prioriteres.

Beskatning af legat

Alle udbetalinger af legater indberettes til SKAT. Læs mere om skatteregler ved studierejselegater på skat.dk her: C.A.6.5.3 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.

Legatuddeler

VisitFootball.dk / Bermann Marketing
Herredsvej 24
2820 Gentofte
CVR: 31702577

Vigtigt: Alle henvendelser vedrørende legatet stilles til sportslegat@visitfootball.dk, der kan ikke besvares spørgsmål på telefon.

Tidligere uddelinger

2019: Sara Buch-Weeke, kunstskøjteløb
2018: Maria Tyndeskov, beachvolley

Ansøg på: https://www.visitfootball.dk/visitfootballs-sportslegat/