Verdens bedste Peter er død

Verdens bedste Peter er død Det var i slutningen af 1970’erne. Jørgen Møller ovre i klubhuset på Sundbyvestervej kunne tydeligt høre det, når den unge dommerspire, Peter Mikkelsen, fløjtede igennem i en lilleputkamp helt ovre på bane 7. Og der stod respekt om den unge dommer blandt de små purke, selv om han kun var få år ældre end spillerne – et forhold, der i øvrigt gjaldt langt ind i hans fantastiske dommerkarriere. Ja, i begyndelsen af hans karriere som seniordommer var det ofte flertallet af spillerne på banen, der var ældre end manden i sort. Men tilbage omkring 1980 stod han i den specielle situation, at han kunne vælge mellem en lovende karriere både som målmand, dommer og træner. Han havde allerede i 1975 bestået dommerkurset, som Fremad Amager selv havde afholdt, og som førte til, at klubben fostrede en stribe topdommere i dansk fodbold. Og selv om han i nogle år var aktiv både som målmand og som hjælpetræner i ungdomsafdelingen, blev det drømmen om at blive en god fodbolddommer, der førte ham frem til positionen som ikke bare Danmarks, men verdens bedste dommer (1991 og 1993). Peters glorværdige karriere fra 10-årig Fremad Amagerdreng til verdens bedste dommer blev sidste år skildret i Simon Kratholm Ankjærsgaards biografi, Mit liv i sort. Han var dommer i den bedste danske række fra 1985 til 1998 og på alverdens udebaner som international dommer fra 1986 til 1997, bl.a. ved VM i Italien i 1990 og USA i 1994. Alligevel kunne man også finde Peter en kold vinterlørdag som frivillig dommer ved klubbens five-a-side turnering. Et godt eksempel på, at det ikke kun er den imponerende karriere som dommer, man tænker tilbage på, når man mindes Peter Mikkelsen. Først og fremmest tænker man tilbage på et helt enestående menneske, som ikke kun på banen bar tilnavnet ”Smiling Peter” – her dannede han simpelt hen skole for en ny type dommer, en autoritet uden at være autoritær, tydelig uden at sætte sig selv i centrum og i lige så god form som spillerne. Peter har for længe siden pustet det sidste fløjt, og onsdag den 30. januar gav hans krop endelig op efter lang tids sygdom. Men også kampen mod sygdommen gennemførte Peter på beundringsværdig måde, og endnu en gang kan biografien Mit liv i sort om Peter Mikkelsen fremhæves. Den står som et flot minde over et flot liv – med inspiration og visdom til alle læsere ikke blot om fodbold og dommergerning, men også om de helt store spørgsmål om livet og døden. Æret være Peters minde. (Læs også Simon Kratholm Ankjærsgaards mindeord om Peter her.)