Menu

U/17 fælleshold tabte lokal opgør

image
08. november 2019 kl. 23:44
Efter det kedelige nederlag imod Nykøbing, skulle vi prøve at rejse os i lokal opgøret imod A27. Det skulle vise sig at være en svær opgave, da det er et godt hold.

Efter det kedelige nederlag imod Nykøbing, skulle vi prøve at rejse os i lokal opgøret imod A27. Det skulle vise sig at være en svær opgave, da det er et godt hold.

 

Men vi gjorde det heller ikke nemt for os selv. Allerede efter 29 sekunder, spiller vi en af deres spillere helt fri i feltet, men heldigvis skød han forbi mål. Så var vi advaret.

 

A27 var mest på bolden, men vi havde også vores chancer. Efter 5 minutter kommer Emil til baglinjen og med en flad aflevering finder han Hasan, men presset af forsvaret ryger afslutningen forbi mål.

Adam var næste mand med en chance. Han erobrer selv bolden midt på banen og løber direkte imod kassen, men får ikke skåret nok ind i banen, så forsvarsspilleren når tilbage. Adam prøver med skudfinten, men de får taklet til hjørne.

 

Efter et kvarter kom vi bagud 1-0. Vi havde ikke lært nok af vores fejl tidligt i kampen. En fejlaflevering nede i forsvaret giver dem endnu en fri chance og denne her gang blev vi straffet. Da uret rundede en halv time blev det også 2-0. Fanget i en omstilling, får de en fri løber, som Sebastian redder flot, men returen ryger lige ud til en af deres, der nemt scorer til 2-0.

 

2 uheld midt i halvlegen betød at både Elias og Emil måtte udgå. Heldigvis ikke noget slemt og Emil kom også på banen igen i 2. halvleg, hvor Asim desværre måtte gå ud på grund af sin lyske.

 

Lige efter målet, fik Esben gult kort. En for kort aflevering, gjorde at Esben satsede og kom for sent. Så resten af halvlegen var vi i undertal, men i den periode spillede vi faktisk noget rigtig god fodbold.

Desværre får A27 scoret til 3-0 på et kæmpe offside mål. De har hjørne og får headed på mål. Sebastian parerer bolden ud i feltet igen, hvor en A27 spiller header på mål. Bolden ryger ind imod målet, hvor der står 3 A27 spillere i offside og en af dem header den i mål.

Dommeren mente at bolden kom fra en af vores spillere og fløjtede derfor ikke og godkendte målet.

 

Den var svær at sluge lige inden pausen, men vi prøvede at holde humøret højt. Vi var dog lidt påvirket, men heldigvis var Sebastian vågen og 3 kæmpe redninger inden for 5 minutter holdte os inde i kampen.

 

Et kvarter inde i 2. halvleg, får vi etableret noget spil på deres bane halvdel og en tværaflevering ind til Lav er helt perfekt slået, men han når ikke frem til bolden, da han bliver væltet omkuld. Straffe mente vi, men dommeren var uenig og fløjten forblev tavs.

Så i stedet for mulighed til 3-1 går den hen og bliver 4-0, da vores offside fælde kikser. Deres kant kommer alene af sted og scorer sikkert.

 

Men bare 2 minutter efter kommer vi på 4-1, da Holm flot finder Hasan, der sikkert sparker bolden i kassen.

 

Kort før tid, bliver den 5-1 og det endte den også. Så en fortjent sejr til A27, men vi begynder at lære hinanden bedre og bedre at kende, så der ligger snart nogle point og venter på os.

 

Dagens hold: Sebastian – Emil – Magnus – Marcus – Wasim – Lav ( c ) – Asim – Adam – Elias – Holm – Hasan

Bænken: Esben – Mikkel – Patricio

 

Man of the match blev Hasan med 7 stemmer foran Sebastian med 5 stemmer.

 

Dagens tal:

 

16 min 0-1

 

30 min 0-2

 

31 min gult Esben

 

39 min 0-3

 

62 min 0-4

 

64 min 1-4 Hasan / Holm

 

75 min 0-5

 

Næste kamp er på fredag kl. 19.30 hvor vi spiller hjemme imod Roskilde KFUM

Luk