Menu

Fremad Amager tager skarpt afstand fra vold

image
Fremad Amager
08. november 2019 kl. 23:44
Fremad Amagers formand rystet over overfald af dommer.

Erik Truelsen, formand for Boldklubben Fremad Amager, er dybt rystet over at en dommer er blevet overfaldet af spillere og tilskuere i forbindelse med en kamp mellem et såkaldt ”lukket” Fremad Amager-hold og Christiania-klubben CSC i serie 3.

- Jeg tænker selvfølgelig først og fremmest på, hvordan dommeren har det, siger Erik Truelsen med henvisning til at dommeren måtte hentes af en ambulance efter overfaldet.

- I Fremad Amager tager vi skarpt afstand fra vold, både på fodboldbanen og udenfor, og det gør vi selvfølgelig også i det her tilfælde. Så vi har suspenderet hele holdet, mens politiet undersøger hvad der præcis er sket.

- Men hvis begivenhederne er bare i nærheden af det, der er beskrevet, kommer holdet naturligvis ikke til at spille flere kampe i Fremad Amager-regi, siger formanden og forklarer, at det pågældende hold er et lukket fodboldhold fra boligområdet Urban-planen på Amager, som via samarbejdet 'Partnerskabet' spiller fodbold i Fremad Amager.

OBS! Billedet har intet, at gøre med søndagens kamp.

Luk