Fodboldskole i uge 27
I 2015 byder Fremad Amager atter på DBUs fodboldskole. Fodboldskolen afvikles i uge 27. Du har mulighed for at købe billetter til de eftertragtede pladser på den populære fodboldskole. En idé til unge drenge og piger.
Fremad Amager kan igen i 2015 byde på DBUs populære fodboldskole for drenge og piger for årgangene 2000 til 2007. Fodboldskolen foregår på træningsbanerne ved Fremad Amagers klubhus fra mandag den 29. juni til fredag den 3. juli. Alle dage fra kl. 09.00 - 15.00.
Du kan bestille billetten til fodboldskolen fra tirsdag den 3. marts kl. 10.00 igennem DBU's eget billetsystem. Forinden vil det dog være muligt for Fremad Amagers medlemmer at reservere pladser før andre. Mere om det inden starten på billetsalget.
Det koster 820 kroner for deltagelse på DBUs fodboldskole. Udover træningen får børnene et DBU-sæt bestående af T-shirt og shorts, diplom, drikkedunk, en unikt designet Select-fodbold samt muligheden for knytning af nye venskaber.