
Fremad Amager kan igen i 2010 byde på DBUs populære fodboldskole for drenge og piger for årgangene 1996 til 2002. Fodboldskolen foregår på træningsbanerne ved Fremad Amagers klubhus fra mandag den 28. juni til fredag den 2. juli. Alle dage fra kl. 09.00 - 15.00.
Du kan bestille billetten til fodboldskolen nu. Det koster 665 kroner for deltagelse på DBUs fodboldskole. Udover træningen får børnene et Adidas-landsholdstræningssæt, diplom, personlig drikkeflaske, Select-fodbold, gruppefoto samt nye venskaber.
Tilmelding foregår til Fremad Amager på info@fremad-amager.dk med navn, adresse, fødselsdata samt tøjstørrelse. Der er reserveret 75 pladser til klubben. Betaling skal ske senest 17. februar på konto: 5471-1824955. Når betaling er foretaget er tilmeldingen registreret.