Menu

Andetholdet vandt topbrag

image Den tidligere Fremad Amager-målmand Martin Johnsen sparker målspark (Foto: Michael Flindt)
Martin Timm Holmstav
27. april 2019 kl. 12:57
Med 3-1-sejr over B 93s andethold, lørdag den 27. april 2019, har Fremad Amagers andethold maksimumpoint.

Fremad Amagers andethold fik en drømmestart efter bare tre minutter, da midtbanespilleren Nicki Due-Rasmussen atter viste sin målfarlighed med scoringen til 1-0 bag den tidligere Fremad Amager-keeper Martin Johnsen. 

Ni minutter før pausen kom hjemmeholdet yderligere i front. Mohammed Abdalas fandt Cömert Aga Öcal, der lagde et perfekt indlæg ind til Lukas Brunton, der ikke havde problemer med at passere Johnsen i B 93-målet.

Anden halvleg var knap fløjtet igang, inden at Victor Osbæck Paevatalu måtte se bolden gå ind bag sig. Marco Thomas Gudmann Holst var manden, der fik reduceret for gæsterne, der jagtede det udlignende mål.

I kampens overtid var det dog Fremad Amagers Sofian Rahmoui, der ville det anderledes. Sofian kunne lukke og slukke med scoringen til 3-1. Kampens resultat.

KAMPFAKTA

Fremad Amager II - B 93 II 3-1 (2-0)
Mål: 1-0 Nicki Due-Rasmussen (3.), 2-0 Lukas Brunton (36.), 2-1 Marco Thomas Gudmann Holst (47.), 3-1 Sofian Rahmaoui (90.)

Fremad Amager: Victor Osbæck Paevatalu, Oliver Noah Hald, Oliver Jonas Clemmensen, Silas Sarrouw Jensen, Casper Jensen, Nicki Due-Rasmussen, Kasper Nielsen, Mohammed Abdalas, Cömert Aga Öcal, Ali Kareem Al-Roubai og Lukas Brunton. Indskiftet: Morten Houlberg, Patrick Mikkelsen og Sofian Rahmaoui.

B 93 II: Martin Johnsen, Morten Levinsen, Kristoffer Bødker, Aske Lundsgaard, Frederik Kofoed Hansen, Anders Hakala, Martin Heisterberg, Sean Christoffersen, Marco Thomas Gudmann Holst, Kemson Forfanah og Olcay Senoglu. Indskiftet: Victor Kjær Johannessen og Anton Alexander Nolte Peterlin.

Dommer: Edmond Bidjeck