Menu

IKKE UDFYLDT HOLDKORT MEDFØRER TABT KAMP

image Et hold bliver taberdømt 0-3, hvis holdkortet ikke er udfyldt før kampens start
12. januar 2018 kl. 15:00

DBU Københavns bestyrelse har vedtaget at ikke udfyldt holdkort før kampstart medfører, at holdet bliver taberdømt.

 

Stramningen af holdkortregulativet træder i kraft fra 1. runde af forårets turneringer i 2018.

 

Derfor SKAL alle holde bruge KAMPKLAR, og IKKE Holdsport fra nu af

 

 

Derfor er det nu ekstremt vigtigt, at du som træner eller leder i en fodboldklub sørger for at udfylde holdkortet i god tid. Via "Mit DBU" kan alle holdkort udfyldes, så snart kampprogrammet er blevet frigivet og på appen kan holdkortet udfyldes fra 14 dage før kampen.  

Hvis der opstår et teknisk problem med DBU app, mobildækningen eller lignende skal DBU København orienteres herom – senest førstkommende hverdag efter kampen – j.fr.  § 39.3 i DBU Københavns turneringsreglement

I nødstilfælde - ved teknisk problem under/ved indtastningen skal DBU København senest førstkommende hverdag orienteres herom.

SÅDAN UDFYLDER DU HOLDKORTET
Holdkortet kan udfyldes via "Mit DBU" på hjemmesiden og via DBU's fodbold app. Hvis du benytter "Mit DBU", så kan holdkortet udfyldes så snart det endelige turneringsprogram er frigivet.

I sæsonens første kamp skal du søge spillerne frem og tilføje dem, men allerede fra anden kamp spørger systemet dig, om du vil hente samme spillere som sidst.

Herefter kan du lave de nødvendige justeringer, så holdkortet er udfyldt korrekt. Klar til kamp!

Du kan læse mere om regler for udfyldning af holdkort i § 39 i DBU Københavns turneringsreglement.