Menu

DBU fair play

image
Dan Pedersen
02. juni 2016 kl. 09:41
DBU starter Fair Play kampagne

Kære Fremad Amager og alle jeres medlemmer

 

En ny undersøgelse på fairplay-området viser, at det i det store hele, går rigtig godt. Ikke mindst takket være det gode arbejde fra trænere, ledere og dommere. Desværre peger undersøgelsen også på, at der til tider er udfordringer med lidt for engagerede forældre på sidelinjen. Derfor har vi sat gang i kampagnen: ’HUSK Respekten – Også udenfor banen’. Men vi har brug for jeres hjælp, hvis vi sammen skal skabe en forandring i den sport vi alle elsker. Det kan I gøre ved at gøre brug af og dele de følgende kampagneelementer:

 

En video, der sætter fokus på problemstillingen. Se den her.
Vi håber, at I har lyst til at dele den på jeres hjemmeside og sociale medier og gøre brug af den i forbindelse med møder med forældre, trænere og ledere i klubben. 

 

Et skilt, som I kan downloade HER.Se evt. vedhæftede.
I er ligeledes meget velkommen til at lægge det på jeres hjemmeside og sociale medier. Derudover har vi et antal skilte klar til afhentning hos DBU København. Skriv til danp@dbukoebenhavn.dk, hvis det har jeres interesse.

 

Et banner til klub CMS, der linker til kampagnesitet.
I kan også finde en guide til at komme det på jeres hjemmeside – klik her.

 

Vi håber, at I vil bakke op omkring kampagnen.

 

Husk at bruge hashtagget #huskrespekten, når I poster på twitter eller facebook – så bruger vi måske jeres billede, video og/eller historier. Der vil være præmier til de bedste opslag.

Det er vores håb, at vi I fællesskab kan skabe en endnu mere positiv atmosfære omkring fodboldkampe på alle niveauer. 

 

Har I spørgsmål er kommentarer til kampagnen, kan I kontakte danp@dbukoebenhavn.dk eller DBU´s kampangeansvarlige, Mikkel Minor, mimp@dbu.dk

 

Med ønsket om gode kampe med god respekt

 

DBU København