1931-1940

I starten af 1930'erne så det rigtig lovende ud for Fremad Amager. Klubben deltog i både KBU?s Mesterrække og i Danmarksturneringen, og i 1933 kom kulminationen på Fremads første 23 års historie: Pokalfinale mellem storfavoritten, "gamle" KB, og "lille" Fremad Amager blev til et knebent nederlag - men en økonomisk saltvandsindsprøjtning i krisetider. Desværre fulgte også sportslige krisetider, og omkring klubbens 25 års-jubilæum så det både mørkt og skuffende ud.

Da Danmarksturneringen bliver landsdækkende i 1936 havner Fremad Amager i 2. division, men får sig dog kæmpet op i den bedste række, hvor vi med en række af fremtidens spillere klarer det pænt, kulminerende med en fornem sølvmedalje i sæsonen 1939-40.

Også klubbens organisation havde udviklet sig -  blandt andet besluttede bestyrelsen at ansætte en førsteholdstræner og udsende et medlemsblad. Der blev efterhånden basis for at Fremad Amager kunne blande sig med de store, gamle, baneejende klubber.

Hovedsponsorer

Tøjsponsorer

Erhvervsklub

Øvrige sponsorer