Sæsonkort i Fremad Amager

on .

Søndag den 5. august klokken 13.00 sparkes sæsonen i 2. division øst i gang. Du har mulighed for køb af sæsonkort.

Fremad Amager spiller 15 hjemmekampe i den kommende sæson. Billetprisen er fortsat 60 kroner for voksne, og det halve for børn og folkepensionister. Børn dog gratis i følgeskab med voksne.

Du har også mulighed for køb af sæsonkort. Prisen er 750 kroner (normalpris 900 kroner), der ikke inkluderer kampene i DBU Pokalen, hvor Fremad Amager møder Brønshøj i pokalens 1. runde.

Beløbet indbetales på Fremad Amagers konto i Nykredit, inden mandag den 30. juli. Kontonummeret er 5471-1662726, og der skal huskes tydeligt navn, således kortet kan afhentes af rette indehaver.

Sæsonkortet kan afhentes i Fremad Amagers klubhus på Sundbyvestervej 60 torsdag den 2. august. Det kan ske i tidsrummet mellem klokken 16.00 og 18.00, hvor kortet udleveres mod legitimation.

Hovedsponsorer

Tøjsponsorer

Erhvervsklub

Øvrige sponsorer