Det blev gæsterne fra Føroyar, der indledte bedst. Efter blot syv minutter kom Serie 1-holdet til afslutning, og Frank Jonsen headede uden problemer bolden ind bag Søren Nielsen i Fremad Amagers mål.
Fremad Amager lod sig ikke slå ud, men måtte gå til pausen uden scoring. 1-0 til Føroyar, og hjemmeholdet måtte desuden se Jesper Hansen blive præsenteret for det gule kort, kort før pausen.
Et kvarter før tid fik Fremad Amager straffespark. Steven Greens eksekvering blev parreret i første omgang. Bolden røg ud til Mads Rønne, der fulgte op på riposten og sendte bolden i netmaskerne.
- Vi startede godt, men Føroyar havde nogle stærke spillere, så kampen blev rodet. Det var til Føroyars fordel, vi ikke fik snakket sammen nede i forsvaret, mente Victor Carstensen efter kampen.
- Føroyar fik et mål, som vi selv var skyld i. I anden halvleg havde vi det hele, og alt foregik på deres banehalvdel. Vi fik scoret til 1-1, og kunne sagtens have hevet sejren hjem. Vi manglede dog lige det sidste i dag, sagde Victor Carstensen.
Kampfakta:
Træningskamp, lørdag den 27. februar 2010, på kunstgræsbanen ved Sundby Idrætspark:
Fremad Amager - Føroyar 1-1 (0-1)
Mål: 0-1 Frank Jonsen (7.), 1-1 Mads Rønne (75.)
Advarsler Fremad Amager: Jesper Hansen (44.)
Dommer: Kim Fabro Larsen
Tilskuere: Ca. 40