1553

Fanklubben i eksklusivt selskab

Fremad Amager
8. november 2009 - 22:00 af: Martin Timm - Foto: Lasse Jespersen

Fremad Amagers fanklub er kommet i fornemt selskab. De Blå/Hvide Engle er blevet medlem af Danske Fodbold Fanklubber, som den første fanklub udenfor Danmarksturneringen.

Med medlemsskabet i Danske Fodbold Fanklubber kommer De Blå/Hvide Engle i et netværk, der blandt andet tæller samtlige SAS Liga-klubbers fanklubber. Et netværk, som fanklubben ser frem til, navnlig på grund af Fremad Amagers status som blot Københavnerserieklub.

- Vi glæder os meget til samarbejdet med de andre fanklubber i Danske Fodbold Fanklubber. Vi glæder os også over den gode stemning, der er på fanafsnittet ved Danmarks landskampe, siger De Blå/Hvide Engle formand Brian Nielsen.

Danske Fodbold Fanklubber, i daglig tale kaldet DFF, er en interesse og netværksorganisation for de officielle fodboldfanklubber i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2003.

Du kan læse mere om Danske Fodbold Fanklubber på www.fairfans.dk.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar